Ensomhed afhænger ikke nødvendigvis af, hvor mange venner du har, eller hvor mange personer du omgiver dig med. Ensomhedsfølelsen kan opstå ved, at du er uønsket og socialt alene. Men følelsen af at være ensom kan også opstå ved, at du føler sig socialt isoleret i dit møde med andre. Det sociale behov er forskelligt fra person til person, og derfor er det også individuelt, hvornår ensomheden opstår. Man kan dog skelne mellem forbigående og langvarig ensomhed.

Forbigående ensomhed er en ensomhedsfølelse, du kan opleve ved skift i livet. Det kan være:

• Dødsfald i familien eller omgangskredsen
• Flytning til en anden by
• Opsigelse på arbejdspladsen
• Skift af skole eller uddannelsessted

Ensomhed er en helt naturlig reaktion på sådanne hændelser, hvor du mister relationer, som gav dig nærhed og tryghed. Denne type ensomhed er oftest kortvarig, men kan for nogle blive et langvarigt problem.

Langvarig ensomhed karakteriseres ved en hyppig følelse af savn til andre og at føle sig isoleret eller holdt udenfor. Ensomheden opstår sjældent ud af ingenting, men ses især i forbindelse med negative sociale erfaringer og/eller vanskelige relationer til familie. En social tilbagetrækning i længere tid kan betyde, at du vænner dig til ikke at have et socialt liv eller sociale relationer. På den måde bliver du usikker og utilpas i sociale sammenhænge og mere og mere bange for at være sammen med andre.