Ensomhed

Ensomhed er en dominerende følelse som opstår, når dine sociale behov eller forventninger ikke bliver opfyldt. Følelsen af at være ensom kan både opstå, hvis du er alene, men også når du mødes med andre.

Hvad er Ensomhed?

Ensomhed afhænger ikke nødvendigvis af, hvor mange venner du har, eller hvor mange personer du omgiver dig med. Ensomhedsfølelsen kan opstå ved, at du er uønsket og socialt alene. Men følelsen af at være ensom kan også opstå ved, at du føler sig socialt isoleret i dit møde med andre. Det sociale behov er forskelligt fra person til person, og derfor er det også individuelt, hvornår ensomheden opstår. Man kan dog skelne mellem forbigående og langvarig ensomhed.

Forbigående ensomhed er en ensomhedsfølelse, du kan opleve ved skift i livet. Det kan være:

  • Dødsfald i familien eller omgangskredsen
  • Flytning til en anden by
  • Opsigelse på arbejdspladsen
  • Skift af skole eller uddannelsessted

Ensomhed er en helt naturlig reaktion på sådanne hændelser, hvor du mister relationer, som gav dig nærhed og tryghed. Denne type ensomhed er oftest kortvarig, men kan for nogle blive et langvarigt problem.

Langvarig ensomhed karakteriseres ved en hyppig følelse af savn til andre og at føle sig isoleret eller holdt udenfor. Ensomheden opstår sjældent ud af ingenting, men ses især i forbindelse med negative sociale erfaringer og/eller vanskelige relationer til familie. En social tilbagetrækning i længere tid kan betyde, at du vænner dig til ikke at have et socialt liv eller sociale relationer. På den måde bliver du usikker og utilpas i sociale sammenhænge og mere og mere bange for at være sammen med andre.

Tegn på ensomhed blandt unge

Ensomhed er udbredt blandt unge. Faktisk er det den aldersgruppe, hvor flest er ensomme. Forskning viser at 12% af unge mellem 16−24 år er svært ensomme. Reaktionerne på ensomhed er forskellig fra person til person. Der er dog nogle tegn som ensomme unge ofte oplever:

  • Du er ikke med i sociale aktiviteter
  • Du undgår at tage kontakt til andre
  • Du kobler dig på andre uden rigtigt at være med
  • Du trives bedst ved aktiviteter med struktur og klare forventninger
  • Du viser konstant betænkelighed og nervøsitet ifm. sociale aktiviteter
  • Du undgår at sige noget i både små og store grupper

Ensomhedens konsekvenser

Forbigående ensomhed er ubehageligt, men ufarligt. Ensomhed i længere tid er skadeligt for din sundhed. Ensomhed har både fysiske og psykiske konsekvenser og kan i svære tilfælde udvikle sig til psykiske lidelser.

Fysiske konsekvenser:

  • Dårlig søvn
  • Hovedpine
  • Mavesmerter
  • Koncentrationsbesvær
  • Inaktivitet
  • Forhøjet blodtryk

Psykiske konsekvenser:

GOde råd til dig der er ensom

Ensomhed kan være rigtigt svært at bryde med, fordi du efter længere tid kan sidde fast i din sociale tilbagetrækning. Her er nogle råd, som kan hjælpe dig på vej:

  • Anerkend din ensomhedsfølelse
  • Tal med nogen om dine følelser
  • Saml mod til at gøre noget ved det
  • Øv dig i at tage kontakt
  • Find en fritidsinteresse hvor du møder andre eller lav frivilligt arbejde
  • Gør de ting, du føler, du ikke kan alene
  • Tag kontakt til en gammel ven
  • Giv plads til følelsen
  • Opsøg hjælp, hvis du er trist og fastlåst

Få hjælp til at bryde med ensomheden

Du skal ikke stå alene med dine problemer. Hos Elevaid kan du få rådgivning af unge psykologistuderende, som sidder klar til at hjælpe dig bryde med ensomheden.

Kontakt os her og få hjælp.

Tegn på ensomhed

  • Du er ikke med i sociale aktiviteter
  • Du undgår at tage kontakt til andre
  • Du kobler dig på andre uden rigtigt at være med
  • Du trives bedst ved aktiviteter med struktur og klare forventninger
  • Du viser konstant betænkelighed og nervøsitet ifm. sociale aktiviteter
  • Du undgår at sige noget i både små og store grupper