Angst for Corona

Er du meget bekymret og bange for tiden? De fleste er nok mere bekymrede end normalt i denne tid. Bange for at blive smittet eller smitte andre. Bange for eksaminernes og uddannelsens videre forløb. Ked af at glippe vigtige begivenheder eller usikker på, hvordan hverdagen skal opretholdes. Ingen af disse bekymringer er unormale, og du er langt fra alene.

Hvornår er det angst?

Det er en helt naturlig reaktion at være mere bekymret og nervøs på grund af coronavirus-udbruddet i Danmark og verden, men for nogle dominerer disse tanker. Bekymringen kan lede til decideret angst, som ikke kan afledes af spil, film eller en god bog. Nogle bliver mere bekymrede end andre og corona-pandemien kan forværre din situation, hvis du i forvejen lider af angst eller kæmper med overtænkning, ængstelighed eller mange bekymringer.

Det er en urolig situation, derfor er det svært at definere, hvad der er angst og, hvad der er naturlig ængstelighed. Hold øje med symptomerne i boksen til højre.

Det er vigtigt at pointere, at angst er en naturlig følelse i denne tid. Problemet er, hvis du har tendens til overbekymring og katastrofetanker. Situationen under corona-nedlukningen er ukontrollerbar for det enkelte menneske, hvilket kun medvirker til øget uro og tankemylder. Uden de rigtige værktøjer og strategier vil det være endnu sværere at styre angsten nu.

Stress på grund af corona

Den nuværende situation skaber naturligt en del stress. Det er fordi vores liv lige nu forandres på mange forskelige måder, som gør os alle pressede. Det er dog vigtigt, at stressen ikke kommer ud af kontrol. I den forbindelse er der nogle symptomer, som du skal være særligt opmærksom på:

  • Søvnproblemer
  • Nedsat appetit
  • Forhøjet puls
  • Svært ved at overskue almindelige gøremål
  • Tyngende og negative tanker

Hvis du lider af stress, er det vigtigt at snakke med nogle om det. Heldigvis er der mange muligheder for at være sammen med sine nære online gennem telefon- og videoopkald samt via de sociale medier. Du kan også snakke med en professionel og få hjælp til dine problemer gennem online terapi.

Gode råd til mental sundhed i forbindelse med corona-pandemien

Det er en svær situation for alle og nogle er mere sårbare end andre. Folk der bor alene eller lider af angst eller depression har det særligt svært. Det er en usikker periode, hvor vi ikke ved, hvordan den næste tid vil blive, og hvor længe det vil vare. Der er dog noget, du selv kan gøre for bedst at passe på din mentale sundhed og trivsel:

  • Behold din normale døgnrytme
  • Skab struktur i hverdagen, og behold nogle af dine rutiner
  • Spis sundt og varieret
  • Forbliv fysisk aktiv
  • Hold kontakt med dine nærmeste online
  • Forbliv mentalt aktiv ved små aktiviteter som sudoku eller puslespil
  • Hold pause fra bekymringerne og nyhederne
  • Bebrejd ikke dig selv eller andre for at blive smittet

Selvom det er en underlig og anderledes tid lige nu, kan du stadig modtage online terapi hos Elevaid. Kontakt os her og få hjælp.

Symptomer på corona angst

  • Du har problemer med at sove
  • Du har svært ved at tænke på eller tale om andet
  • Du opsøger hele tiden nye informationer om corona
  • Du er konstant nervøs og urolig
  • Du er meget trist og sårbar