Persondatapolitik

Krypteret platform

Elevaid benytter krypterede systemer af højeste standard fra Microsoft. Det betyder bl.a. at den krypterede forbindelse mellem rådgiveren og dig er sikret af os. Du behøver derfor ikke en særlig computer eller sikrede programmer for at komme i forløb, men kan blot logge ind i vores system. Vi anbefaler dog altid at du er på en sikker internetforbindelse med kode.

Hvilke oplysninger opbevarer vi?

I forbindelse med samtalerne noterer rådgiveren relevante oplysninger om dig. Hvis du er blevet henvist af din skole modtager vi også oplysninger fra din skole. De oplysninger vi noterer er dit navn, køn, mailadresse, din fødselsdato, hvilken klasse du går i og de emner, som du taler med rådgiveren om og evt. aftaler.

Oplysningerne anvendes til brug for samtalerne mellem dig og rådgiveren og til de administrative funktioner hos os. Vi har pligt til at opbevare dine oplysninger sikkert og fortroligt og har interne regler, der sikrer dette.

Vi videregiver ingen oplysninger

Alt, der tales om og noteres, er fortroligt. Vi videregiver ikke oplysninger om dig uden dit samtykke. I særlige tilfælde kan der dog være undtagelser, der følger af lovgivningen. Vi opbevarer oplysningerne i 5 år fra det seneste notat. Oplysninger til brug for administration og regnskaber opbevares så længe regnskabsreglerne kræver det. Det er op til 6 år.

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt i de oplysninger, vi har registreret om dig. Hvis du har givet samtykke til at vi videregiver oplysninger, kan du trække samtykket tilbage ved at kontakte os på kontakt@elevaid.dk. Du har ret til at få rettet eller slettet eventuelle ukorrekte oplysninger. Klage over behandling af dine personoplysninger kan indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. Du kan finde nærmere oplysninger om Datatilsynet på www.datatilsynet.dk.

Brug af cookies på hjemmesiden

Vi bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring fra os selv og fra 3. parter for at give vores brugere en bedre oplevelse på hjemmesiden. En cookie er en tekstfil, der lagres i din browser, når du besøger eller bevæger dig rundt på siden.

Læs mere om vores cookiepolitik og hvordan du trækker dit samtykke til cookies tilbage her

For Elevaid er det højeste prioritet, at vores klienters personfølsomme oplysninger bliver sikkert opbevaret og at andre ikke har adgang til oplysningerne. Vi har pligt til at opbevare oplysningerne sikkert og fortroligt og har interne regler, der sikrer dette.
Anders Winnerskjold Konradsen
Stifter